Du sætter dig godt til rette, sædet omfavner din krop. Du drejer nøglen, trykker på speederen, og lyden fra motoren giver dig kuldegysninger. Du mærker suset i kroppen. Det her er den helt rigtige bil for dig.

Der findes en del biler, der stadig er værd at drømme om, selvom det er flere år siden, de blev lanceret på markedet. Det ved de godt hos Allan Hansen Automobiler, som sælger brugte biler i særklasse. Blandt hans store udvalg dukker den ene skinnende bil op efter den anden. Der er både Audi, Porsche, BMW, Mercedes og Volkswagen. Den ene mere eksklusiv end den anden. Biler der giver dig en tåre i øjnet, når du ser dem, og et sus i maven når du kører dem.

Biler der er værd at drømme om

Hoveder vender sig så hurtigt, at der næsten kommer et vrid på nakken, imens de måber over den prominente bil, du kører i, idet du passerer gående på gaden. Og hvem kan se, den er brugt? Ingen, for hos Allan Hansen Automobiler tager de sig så godt af de eksklusive brugte biler, de køber i hele Europa, at kun du ved, at du har fået den til en pris i særklasse. Brugte biler behøver dermed ikke være mindre eksklusive end nye. Slet ikke faktisk. Tag for eksempel Volkswagens absolutte topmodel Touareg, som er at finde blandt Allan Hansens store udvalg. Denne bil lever op til den trend, der lige nu ses i Danmark ift. SUV- og crossover modeller. Touareg er en fremragende SUV med luksuriøstiet i kabinen og en V8-motor, der sørger for, at du aldrig mangler trækkraft. Og med behagelige sæder og et rat der kan indstilles på mange forskellige måder, kan selv den mindste person køre dette store pragteksemplar af en bil.

Eller mærk, hvordan 4-hjulstræk og en motor bagi giver masser af power og tryk på baghjulene og en lyd, der slet ikke kan beskrives, når du tager en tur  i en Porsche 911 Targa 4S, hvor det er en dyd at overholde fartgrænsen på de danske veje, og hvor man, i modsætning til Touareg’en, sætter sig ned i bilen tæt på asfalten, imens man mærker, hvordan lædersæderne favner kroppen.

Disse luksusbiler er bare få af dem, der er på lager, og som gør, at Allan Hansen Automobiler skiller sig ud fra alle andre brugtvognsforhandlere, idet deres brugte biler uden tvivl er i en klasse for sig.

Fordelene ved en brugt bil

Vi har alle hver især mindst en bil, vi går og drømmer om, en dag skal stå i vores garage. Men når bilen er brugt, er der en chance for, at drømmen kommer lidt tættere på. Ved køb af en hel ny bil, mister den stor værdi i det sekund, den kører ud fra bilforhandleren for første gang. Og selvom det for ejere af nye biler er irritabelt, så kommer det dig til gode. Lige pludselig er det en del nemmere og billigere at betale for den bil, du længe har ønsket dig i din garage, og drømmebilen kommer et skridt tættere på, idet den både taler til din økonomiske fornuft og dit hjerte. Dermed har du økonomisk pludselig en chance for at køre de danske veje tynde i den bil, du ønsker dig allermest. Hos Allan Hansens Automobiler er der i hvert fald rig mulighed for at finde et køretøj der kan imponere.